Hjemme i det præstestyrede iranske diktatur er Hamid Reinhapour Soryan en celeber sportsstjerne og en mand, der hyldes alle steder i den brydeglade nation.
Og hyldet blev han også af sine landsmænd i Messecenter Herning, da han i VM-semifinalen i 55 kg-klassen i den græskromerske stil effektivt stoppede sin danske modstander, den ambitiøse og ærgerrige Håkan Nyblom.




























