De 106 medlemmer af den internationale olympiske komité, IOC, skal i dag vælge, om Madrid, Rio de Janeiro, Tokyo eller Chicago kan holde de bedste olympiske lege i 2016.
Til at hjælpe har de fået en evalueringsrapport, der vurderer faktorer som økonomi, infrastruktur og idrætsfaciliteter. Men rapporten gør ikke valget let, for alle fire kandidatbyer kan løfte opgaven.



























