Dommerkomiteen i Charlottenlund havde observeret, at hesten Ohio Laser (Ole Bender) havde ramt sulkyen hos Lars Lykke (Luuk) i startkampen i søndagens andet løb.
Derfor ventede de også lidt med at offentliggøre resultatet, da Luuk to minutter senere løb over mål som meget kneben vinder efter en seværdig dyst med Ladegårds Out of Nowhere (Steen Juul). Episoden skulle undersøges først ved gennemsyn af løbsfilm.




























