Med 4 mål efter pausen og 6 i alt var Michael Knudsen fra Flensborg en betydelig aktieindehaver, da de danske europamestre i håndbold udklassede Norge 40-26 i den vesttyske by Halle – og dermed gjorde søndagens kamp mod Tyskland til en art finale i den traditionsrige turnering Super Cuppen.
»Det var vigtigt, at vi viste gode takter hele vejen rundt på holdet«, sagde han efter kampen på det intime Gerry Weber Stadion, hvor 10.400 billetter var solgt.




























