Pikachu CN og Jeppe Juel satte igen tingene på plads blandt babytraverne. Hesten vandt toårstravernes største løb, Opdrætningløbet og 170.000 kr., på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.
Parret var storfavoritter til oddset 1,82, men alligevel var der ingen foræringer fra konkurrenterne. Birger Jørgensen med Passthemoney lykkedes at holde føringen første sving rundt og så ud til at ville fortsætte trods pres fra Pikachu CN og Jeppe Juel, men pludselig galoperede Passthemoney, og så var Pikachu CN i den ønskede førerposition.


























