Det danske A-landshold i ishockey går ned i løn, triatleterne skal træne med feriegæster på Fuerteventura, tennisspillere på eliteniveau må undvære en landstræner, og bueskytter skal til at betale mere i kontingent til deres klub. De kreative krumspring står i kø hos 16 af landets sportsforbund, der får 11 millioner kroner mindre i støtte fra Team Danmark i 2010. På grund af manglende indtægter, blandt andet fra tipsmidlerne, skal eliteorganisationen spare i alt 20 mio. kr. ud af et samlet budget på 136 mio. – og en del af den regning må forbundene sluge.
LÆS ARTIKEL Team Danmark vedtager spareplan
I juli opfordrede Team Danmark derfor forbundene til at spare på de unge atleter, der ikke umiddelbart står til at vinde medaljer.
Men flere forbund vil strække sig langt for ikke at svigte talenterne.
»Vi vil prøve at beskytte talentudviklingen meget, meget kraftigt. Ellers brækker vi som lille specialforbund halsen, når de nuværende eliteudøvere skal overtages af et nyt hold – som så ikke er der«, siger formand for Danmarks Brydeforbund Allan Bo Jakobsen.
LÆS ARTIKELAtleter er optimistiske efter ministermøde Han vil sammen med de lokale brydeklubber finde ud af, hvordan der kan udvikles nye brydetalenter, samtidig med at forbundet forventer at miste 100.000 kroner til netop talentudvikling. Bryderne er ikke ene om at gå i tænkeboks for at beskytte Danmarks fremtidige medaljehåb mod sparekniven, inden de endelige Team Danmark-aftaler skal falde på plads i starten af december. I alt 10 ud af de 16 berørte forbund vil forsøge at opretholde deres talentudvikling på samme eller næsten samme niveau som hidtil. Tennis skal spilles i Sverige Dansk Tennis Forbund har således droppet at hyre både landstræner og sportschef. Det giver økonomi til, at talenterne stadig kan få træning. I stedet må de allerdygtigste undvære en fast landstræner, fortæller tennisforbundets direktør, Niels Persson.




























