De danske badmintonspillere havde søndag to chancer for at vinde Super Serie-turneringen i Hongkong, men det blev ikke til nogen danske triumfer.
Herredoublen bestående af Lars Paaske og Jonas Rasmussen kom ellers rigtig godt fra start, da de i finalen mødte Jae Sung Lee og Yong Dae Lee fra Sydkorea. Danskerne vandt første sæt med 21-13, men herefter overtog de sydkoreanske modstandere styringen og vandt de to efterfølgende sæt med 21-15 og 21-8.




























