World Boxing Association (WBA) er havnet i en penibel og temmelig tåget misere forud for lørdagens store billetsælger i Oracle Arena i Oakland, USA, mellem danske Mikkel Kessler og det lokale håb, André Ward. For godt to uger siden valgte WBA nemlig at ophøje Mikkel Kessler til titlen som super champion for at skåne ham for at skulle ud i tvungne titelforsvar, mens han deltager i den prestigefyldte Super Six World Boxing Classic.
LÆS OGSÅ Kessler kan koste Palm dyrt
Derved banede forbundet samtidig vejen for en kamp om danskerens ledige VM-bælte mellem tyske Dimitri Sartison og kroaten Stjepan Bozic. En ny kassekamp er skabt En kamp, der bliver bokset i Sparkassen-Arena i den nordtyske by Kiel, bare få timer før Kessler og Ward udkæmper deres duel.






























