OL-ledere brugte 5.500 kroner om dagen

Lyt til artiklen

For to måneder siden trykkede den amerikanske præsident Obama næver om kap med den brasilianske præsident Lula i København, da Danmark afholdt olympisk topmøde for sportens magtelite. I går blev regnestykket så gjort op af Danmarks Idræts-Forbund, VisitDenmark, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. De fire evaluatorer har regnet sig frem til, at det er en god forretning at invitere idrættens pinger til landet. De tilrejsende delegerede brugte hver 5.500 kroner om dagen i gennemsnit, mens de var i København. »De besøgende i København var blandt andet en række sheiker, præsidenter, idrætsledere og topchefer fra internationale virksomheder. De har kapacitet til at bo rigtig godt og blive beværtet rigtig godt«, konstaterer Niels Nygaard, formand for Danmark Idræts-Forbund.

17.000 overnatninger
OL-topmødet skabte 17.000 udenlandske overnatninger i København og en omsætning på 64 millioner kroner.

Dertil kommer den markedsføringsværdi, der er i at få nævnt ordene København og Danmark i alverdens medier. Internationale internetmedier skrev næsten 75.000 artikler, hvor de indbringende ord indgik. New York Times alene gjorde det 108 gange, Chicago Tribune 159 gange, og nyhedsbureauet AP gjorde de danske turistbosser glade 268 gange. Og så var der jo Oprah Winfrey, der fortalte 43 millioner amerikanere om verdens gladeste folk, som angiveligt er danskere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her