Da Hr. Knud Thomsen fra Hillerød i midten af 1920’erne rejste på ferie til sin jyske hjemegn, kom det ham for øre, at der i Brande fandtes en dreng, som kunne løbe og springe noget bedre end sine jævnaldrende.
Og da Hr. Knud Thomsen vidste, »hvilken Betydning Ensomhed, primitive Forhold og en lille Provinsbys Patriotisme har for Energiens og Viljens Udvikling«, blev han hurtigt klar over, at drengen kunne blive en af de stjerner, dansk atletik længe havde sukket efter.



























