I maj løb verdens hurtigste menneske, Jamaicas tredobbelte OL-guldvinder Usain Bolt, under stor opmærksomhed et 150 meter-gadeløb i Manchester.
Og næste år skal stangspringskonkurrencen i Paris ved den nye globale stævneserie Diamond League afvikles foran Eiffeltårnet. Den slags spektakulære begivenheder er en nødvendighed for at tiltrække opmærksomhed i international topsport, hvor kampen om sponsor- og medieopbakning i hårdhed let kan udfordre de hårdeste konkurrencer i atletikverdenen.






























