Efter årelange verbale stridigheder mellem Den Internationale Cykelunion, UCI, og de tre store arrangørorganisationer, franske ASO, italienske RCS og spanske Unipublic leveres nu et særdeles kontant bevis på, at krigen mellem parterne for alvor er brudt ud.
Uenighederne er først og fremmest koncentreret omkring afviklingen af cykelsportens superliga, ProTour, som er UCI’s opfindelse, men hvor de tre magtfulde selskaber står som leverandører af langt de væsentligste begivenheder.




























