Tine Rasmussen fejlede for anden uge i træk, da den danske badmintonspiller torsdag tabte i 1/8-finalen af Super Serie-turneringen Malaysia Open i tre sæt til Kinas Wang Xin.
Danskeren, der er forsvarende mester i turneringen, hvor hun i år er tredjeseedet, vandt som ventet første sæt med 21-13, men tabte så de næste to sæt til den useedede kineser med 16-21 og 19-21.



























