»Jeg må hjem og tænke over, hvad det næste træk fra mig skal være«, siger Martin Kristjansen, da han træder ud af ringen til sine venner og kolleger, der står frustrerede over, at deres mand ikke trak sejren helt hjem.
Efter en intens otte runders kamp mellem ham og Felix Dora fra den Dominikanske Republik, måtte de to gå hjem med en delt sejr. Og det var ikke helt, hvad danskeren havde regnet med.



























