Stille dryssede sneen ned over Århus’ sportslige centrum NRGi Arena midt i Havreballe Skov og føjede et smukt og respektfuldt punktum til lørdag aftens dramatiske begivenheder bag arenaens rød-hvide facade. For med nordireren Brian Magees massakre af Mads Larsen i EM-kampen kort før midnat så forvandlede det, der skulle have været et festligt såkaldt gallastævne, sig til en trist boksemæssig andagt af begravelsesagtig karakter.
LÆS OGSÅ Mads Larsen slået knockout i barsk fight
Det var nemlig ikke bare 36-årige Mads Larsen store chance for at vride den sidste anerkendelse ud af sine 17 professionelle bokseår, der blev brændt.
Palm: Mads Larsen bør stoppe »Nu står jeg tilbage uden et hovednavn. Og jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at se, hvor et nyt et skulle komme fra. Det er helt fra bunden nu«, siger Hans Henrik Palm, der ikke helt vil afvise, at han stikker næsen frem på boksescenen igen i en dag fremtiden – men under alle omstændigheder først efter en god lang pause. »Men uden den europamester, som jeg havde håbet, vi fik, så er det altså ikke lige tidspunktet at gå i offensiven. Det var jo Mads, der med en titel kunne havde trukket en tv-aftale og noget publikum«, siger Palm, der selv som aktiv kronede karrieren med et europamesterskab. Mangler boksere Desværre for Palm er det ikke kun et topnavn, han mangler. Han mangler i det hele taget boksere.






























