Der var oprejsning til de danske curlingkvinder, da holdet sluttede sin deltagelse ved vinter-OL i Vancouver af med en 7-5-sejr over Japan.
Resultatet betyder, at søsterholdet bestående af Angelina og Camilla Jensen samt Denise og Madeleine Dupont slutter på femtepladsen efter fire sejre af ni mulige i turneringen.




























