Set fra oven var udfaldet af Super Six-braget mellem Mikkel Kessler og Carl Froch langt mindre kontroversielt end britens bokselejr ville have kampen til at se ud.
Ifølge den erfarne danske boksedommer, Søren Saugmann, er det ganske enkelt noget sludder, når Froch-lejren er forargede over, at en dommer havde Kessler til at vinde med seks omgange.




























