Anja Andersen fortsætter tilsyneladende sin håndboldvirksomhed i Roskilde, når den kommende sæson fløjtes af. Det skriver Jyllands-Posten. Anja Andersen har oprettet et nyt selskab, Roskilde DT A/S. Dermed rykker håndboldforretningen fra Slagelse til Roskilde. Tager sin mor med Ifølge Jyllands-Posten er Slagelse-træneren indtrådt i bestyrelsen for et nyt selskab, Roskilde DT A/S, som er registreret for tre uger siden. Mens Anja Andersen skal fungere som formand, så følger hendes tro følgesvend fra Slagelse-tiden Brian Mollerup med. Han er allerede eliteudvalgsformand i Roskilde Håndbold. Desuden er hendes mor Vivi Andersen med i den nye bestyrelse. Første flirt endte i tumult Forårets flirt med Roskilde Håndbold endte efter tumult med Dansk Håndbold Forbund i en afvisning af noget reelt samarbejde mellem Anja Andersen, hendes forretning i Slagelse og klubben i Roskilde. Selskabets direktør er et andet medlem af Roskilde Håndbolds eliteudvalg, Carsten Mortensen. Og det nye Roskilde DT-selskab har samme postadresse som Roskilde Håndbold. Spillerne kan følge med Selskabet, der begynder med en kapital på 500.000 kroner, har med navnet Roskilde DT lagt sig tæt op ad Anja Andersens nuværende håndboldunivers: I Slagelse skiftede hun klubnavnet Slagelse FH ud med Slagelse DT, der er en forkortelse for Dream Team. Dermed synes det bekræftet, at Anja Andersen fortsætter sin håndboldvirksomhed i Roskilde. Dansk håndbolds største personlighed forlader endegyldigt Slagelse om 10 måneder. På samme tid udløber stort set alle kontrakterne med Slagelses bedste spillere. Roskilde røg i 2. division Den kontroversielle træner gav ikke op trods modstanden og har længe arbejdet i kulissen på en opbygning af noget stort i Roskilde. Flere spillere blev i sidste sæson lånt ud fra Slagelse i håbet om at sikre Roskilde overlevelse i 1. division. Men det lykkedes ikke. Med træner Peter Bruun Jørgensen i spidsen endte sæsonen med nedrykning til 2. division. I foråret offentliggjorde Roskilde planerne for en hurtig tilbagevenden til 1. division med præsentation af en række nye spillere. Her forlød det, at Anja Andersen ikke var en del af fremtidsplanerne. Skandaløs optræden i Aalborg Anja Andersen kom i foråret i centrum i den danske sportsverden, da hun udvandrede under en kamp i Aalborg i raseri over dommerne. Få dage efter undskyldte hun sin opførsel og meddelte, at hun stopper som træner i Slagelse i 2007.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen