Afsløringen af den amerikanske cykelrytter Floyd Landis' formodede dopingfusk under Tour de France er gået verden rundt. Endnu en gang her i weekenden, da analysen af B-prøven bekræftede resultatet af den første test. Den viste som bekendt, at Landis havde et unaturligt højt indhold af testosteron i kroppen efter sit fænomenale ridt på etapeløbets 17. etape. Ligeglade medier Affæren betyder, at Floyd Landis bliver frataget sejren i løbet - og det er første gang i dets 103-årige historie, at Tour de France bliver ramt af en skandale af dén kaliber. Men i tourens hjemland er reaktionen afmålt - franskmændene er stort set ligeglade. I hvert fald, hvis man bruger mediedækningen som målestok. For i går, dagen efter offentliggørelsen af B-prøvens resultat, var Landis-sagen kun en henvisning på forsiden af den franske sportsavis L'Equipe: »Landis mister den gule trøje«. Artiklen gemte sig på side 12. L'Equipes tophistorie handlede om en fodboldspiller fra et oprykkerhold, der scorede to gange i den franske sæsonpremiere. Forskelsbehandling Tilsvarende var Landis-sagen ingen tophistorie i Le Journal du Dimanche, der i stedet valgte at fokusere på den nye franske fodboldstjerne, Frank Riberys, mulige skifte til engelsk fodbold, noterer det britiske nyhedsbureau Reuters. Og den tidligere mester, den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong, kan med en vis ret klage over forskelsbehandling. De franske medier har aldrig brudt sig synderligt om amerikaneren, der regerede løbet suverænt fra 1999-2005, og L'Equipe lancerede sidste år fra forsiden et frontalt angreb på Armstrong under overskriften »Armstrongs løgn«. Artiklerne hævdede, at Armstrong havde benyttet sig af EPO siden Tour de France i 1999. Og de skarpe skud kom fra bl.a. løbschefen Leblanc, sportsministeren Lamour samt L'Equipes lederskribent. Skærende kontrast Også her er kontrasten til behandlingen af Landis skærende. Weekendens leder i L'Equipe om Landis er skånsom, den angriber ikke amerikaneren direkte, men nøjes med at konstatere, at prisen for dopingfusk er høj. I parentes bemærket er Lance Armstrong aldrig blevet knaldet for doping. Landis fastholder Landis fastholder i øvrigt fortsat, at han er uskyldig i dopinganklagen trods beviserne mod ham. »Jeg har aldrig indtaget forbudte substanser, heller ikke testosteron. Jeg var den stærkeste i løbet, og det er derfor, jeg vandt«, lyder det fra Landis. »Jeg vil bekæmpe anklagerne med den samme overbevisning og ildhu, som jeg benytter mig under træningen og i løbene«, siger Landis. Den Internationale Cykelunion, UCI, har bedt de amerikanske dopingmyndigheder indlede en sag mod Landis. Den sandsynlige straf er to års karantæne, med mindre sagen tager nye drejninger undervejs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























