Landis fortryder forklaring

Lyt til artiklen

Verdens i øjeblikket mest omtalte cykelrytter brugte dagen på at udtale sig til diverse amerikanske medier. Landis tog konen Amber under armen og gik frivilligt ind i diverse tv-studier, hvor han holdt fast i sin uskyld og langede ud efter alle verdens cykelautoriteter. Men amerikaneren brugte også dagen til at fortryde sin egen ageren i sagen. Han kaldte det en fejl, at han havde reageret så hurtigt på det positive resultatet af den dopingprøve, han fik taget efter sin nærmest overnaturlige etapesejr på Tourens 17. etape. Fulgte ikke regler Landis sagde dengang, at det ekstraordinært høje testosterontal kunne skyldes indtagelse af alkohol dagen før. »Det var en fejl fra min side, men problemet har fra starten været, at folkene bag testene ikke har fulgt deres egne regler. Resultaterne blev offentliggjort, inden jeg havde en chance for at finde ud af, hvad der foregik. Jeg blev presset til at kommentere tingene, inden jeg kunne nå at blive instrueret ordentligt«, sagde Landis mandag. Fikset prøve Amerikaneren holdt ikke blot fast i sin udskyld, han nåede næsten at antyde, at nogen havde fikset prøven. »Jeg blev testet otte gange i Touren, kun en var positiv. Ingen ved deres fulde fem ville tage testosteron bare en gang, det virker ikke på den måde. Der er en eller anden agenda her, jeg ved bare ikke, hvad det er«, sagde Floyd Landis mandag. Amerikaneren sagde også, at der var »nul chance« for, at en person omkring Phonak utilsigtet eller tilsigtet havde givet ham syntetisk testosteron. Floyd Landis positive prøve er givet videre til det amerikanske anti-doping-forbund (USADA). Tour-vinderen siger, at han nu vil gennemgå sin planlagte hofteoperation, hvorefter han vil forberede sig på at tale sin sag ved næste måneds høring i USADA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her