Jakob Andkjærs forbedringer fortsætter ved europamesterskaberne i svømning. Den lange sprinter satte sin fjerde danske rekord ved stævnet i Budapest, hvortil han mødte frem uden de store forventninger, fordi han ikke føler sig i den bedste form. Det har dog rakt til danske rekorder i både 50 meter butterfly, 100 meter fri og nu også 100 meter butterfly, hvor han med 53,85 sek. hakkede 16 hundrededele sekund af sin egen danske rekord og kom videre som den næstsidste af de 16 semifinalister. Ørnstedt videre Selv om der kun var yderligere fire tiendedele frem til ottendepladsen i det indledende heat, kan den 21-årige Andkjær ikke gøre sig de store forhåbninger og lige som på den halve distance at nå helt frem til finalen. Det kan til gengæld Louise Ørnstedt i 50 meter rygcrawl, hvor hun efter indledende heat kom videre til semifinalen senere fredag med syvendebedste tid, 29,41 sek., der er otte tiendedele fra hendes egen nordiske rekord. Selv om den 21-årige fynbo også er et stykke fra sin bedste form, holder hun så højt niveau, at hun på den noget chancebetonede sprinterdistance med et vellykket løb kan blande sig helt fremme i medaljestriden, når der er finale lørdag aften. 50 meter rygcrawl gav ligeledes en semifinale til Kathrine Jørgensen fra West-Swim, der med 29,64 sekund satte personlig rekord og gik videre en med 14.-plads blandt de 38 deltagere. Endestationen Indledende heat blev derimod endestationen for EM-debutanten Rikke Møller Pedersen, der blev nummer 36 i 50 meter brystsvømning. For fire danske deltagere i 200 meter fri blev det sekundære placeringer i tider, der var langsommere end i torsdagens holdkap: Julie Hjorth-Hansen blev nummer 28 i 2.03,82 min., Charlotte Johannsen svømmede med 2.04,31 min. sit hurtigste i denne sæson og blev nummer 32, mens Lotte Friis (2.05,38 min.) og Louise Jansen (2.08,44 min.) blev henholdsvis nummer 37 og 43.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg