Både Louise Ørnstedt og Julie Hjorth-Hansen kvalificerede sig til EM-finalerne i deres favoritdiscipliner, men kun Louise Ørnstedt kan tillade sig at have en lille forhåbning om en medalje, når der afvikles finaler i aften. Julie Hjorth-Hansen kom lige akkurat videre som nummer otte i et felt i 200 meter medley, der holder høj standard. Med 2.15,97 min. var hun således mindre end et sekund fra sin egen danske rekord. Langt fra rekord Louise Ørnstedt var også et stykke fra sin danske rekord, da hun blev nummer fem i semifinalen i 100 meter rygcrawl, disciplinen hun i 2003 vandt VM-bronze i. Med 1.01,79 min. var hun et kvart sekund hurtigere end i det indledende heat, hvor hun havde haft næsthurtigste tid. Lotte Friis var ligeledes kommet i finalen i 800 meter fri på det yderste mandat, og selv om hun forbedrede sig med to sekunder i forhold til det indledende heat sluttede hun på ottendepladsen med 8.40,61 min., der er fire sekunder langsommere end hendes egen danske rekord. Alle tre danskere blev således besejret af franskmanden Laure Manadou, der kæmpede sig succesrigt gennem et forbløffende program. Først satte hun europarekord, da hun vandt 800 meter fri i 8.19,29 min. og aflivede østtyskeren Anke Möhrings 17 år gamle rekord fra EM i Strasbourg. Første verdensrekord Dernæst var Lanadou hurtigst i semifinalen i 200 meter medley, hvorefter hun i 100 meter rygcrawl kom videre til finalen med fjerdehurtigste tid, 0,12 sekund hurtigere end Louise Ørnstedt. Hvad angår kvalitet blev Laure Manadou dog overgået af tyskeren Brita Steffen, der satte stævnets første individuelle verdensrekord. Den 23-årige tysker var en del af kvartetten, der i mandags satte verdensrekord i 4x100 meter fri, og i går blev hun så verdens hurtigste i 100 meter fri, da hun med 53,30 sek. blev europamester. Dermed overgik hun australieren Lisbeth Lentons tid fra tidligere i år med 12 hundrededele sekund.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce