Forløbet af fredagens etape må have givet rytterne med offensive tendenser blod på tanden. Turen til Carcassonne afslørede nemlig, at der er grænser for, hvor vidt holdene, der ellers tidligere under Tour de France konsekvent kvalte ethvert udbrud for at fremtvinge en massespurt, kan og vil gå for at hente eventuelle lykkeridderne tilbage til feltet. Den aktuelle bagende hede kombineret med forudgående strabadser samt en distance på 230 km vil i dag utvivlsomt også sætte grænser for, hvor meget sportsdirektørerne på sprintermandskaberne agter at presse deres ryttere til at kaste sig ud i hidsige forfølgelser. Der er allerede trukket store veksler på dem, og så simpelt et fænomen som træthed kan spille kortene i hænderne på de angrebslystne, som endnu er i besiddelse af energioverskud. Starter i hidsigt tempo Grundlæggende ligner denne 13. etape fra Béziers til Montélimar en opgave for de hurtige afsluttere. I hvert fald de af dem, der kan komme op over mindre stigninger som de to, der melder sig indenfor de sidste 35 km. Men ligesom i går vil der givet blive lagt ud i et hidsigt tempo med en mængde forsøg på at komme af sted, inden det udbrud etableres, som har en mulighed for at holde hjem. I tidligere Tour de France-udgaver har der tegnet sig et meget klart billede af, hvilke ryttere, der over en længere periode har været de mest angrebsivrige. De har igen og igen prøvet at stikke af og dag efter dag formået at mobilisere imponerende kampgejst, men ingen har i år for alvor skilt sig ud på denne måde. Team CSC's Jens Voigt har fightet ihærdigt, været med i meget uden den store succes og vil utvivlsomt heller ikke i dag kunne holde sig i ro. Men han har hidtil ikke haft styrken til at gøre den forskel, som ved andre lejligheder gjort ham i stand til at levere bemærkelsesværdige præstationer. I nærheden af Sarstre Hvis det danske mandskab skal hævde sig i dag, bliver det nok via den tyske veteran eller australieren Stuart O'Grady, der er sluppet fra udfordringerne i Pyrenæerne uden de store problemer og nu synes parat til at udnytte den glimrende form, han dokumenterede at være i besiddelse af på Tourens første etaper, indtil han beskadigede ryggen ved et styrt. Den resterende del af truppen skal sikkert koncentrere sig om at være i nærheden af Carlos Sastre, rede til at assistere den lille spanier, hvis det skulle blive nødvendigt. Michael Rasmussens Rabobank-mandskab har været med til at sætte et markant præg på Touren og kan sagtens tænkes at ville forsøge igen i dag. Rasmussens chancer for den prikkede I går var den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire tæt på sin tredje og holdets fjerde etapesejr, og det skulle ikke undre, om landsmanden Juan Antonio Flecha på færden til Montélimar vil være blandt dem, der markerer sig i front, mens den danske klatrer og hans russiske holdkammerat Denis Menchov koncentrerer sig om hver deres opgaver i det overordnede Tour-forløb. Med fem bjergspurter i fjerde kategori bliver det næppe dagen, hvor Michael Rasmussen forøger sin pointkonto i bjergkonkurrencen. Den enlige danske deltager i verdens største cykelløb står med rimelige chancer for at gentage sidste års bedrift og hjemføre den prikkede trikot, og han tror selv fuldt og fast på, det kan lade sig gøre at kombinere den satsning med Medchovs jagt på den gule trøje. Men det defintive fremstød sættes først ind i Alperne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























