For talrige af deltagerne i Tour de France er dagen, de har ventet på med længsel, endelig oprundet. Et sejt træk gennem det nordlige og vestlige Frankrig på 1.660,1 stort set flade kilometer afløses omsider af de udfordringer i bjergene, der appellerer til helt andre egenskaber, end de hidtidige hovedpersoner er i besiddelse af. På den 190,5 km lange 10. etape fra Cambo-les-Bains til Pau er det nemlig klatrekvaliteterne, det handler om, og dem har der kun i meget ringe udstrækning været brug for hidtil. Stigning uden for kategori Alle de 23 bjergspurter, der foreløbig har været afviklet, har hørt hjemme i de to laveste af de fem grupper, stigningerne er opdelt i. Men i dag gælder det på menuen i Pyrenæerne bl.a Col de Soudet, den første af løbets i alt syv tinder, der vurderes som så vanskelige, at de er placeret udenfor de fire ordinære kategorier - det andet, Col du Tourmalet dukker op i morgen, mens de fem sidste gemmes til Alperne - og det spændende spørgsmål er, hvordan favoritterne vælger at forcere det. Givet er det, at der på Col de Soudet, hvis top tårner op i 1.540 meters højde, vil blive skabt stor splittelse. Længden af stigningen er opgjort til 14,7 km med en gennemsnitlig procent på 7,3, men det går jævnt opad allerede inden den officielt begynder. De stejleste punkter findes godt midtvejs og tre km frem, hvor procenten ligger mellem 9 og 10, samt umiddelbart inden toppen, hvor den ligeledes er registreret til 10. Får store problemer Talrige ryttere i feltet får store problemer overfor disse udfordringer, men det kan meget vel tænkes, at de formodet stærkeste i det samlede klassement foretrækker at slå følge. Dels på grund af usikkerhed omkring egen formåen, dels for ikke for tidligt klart at bekende kulør, og dermed kan de mest fremtrædende roller blive overladt til de deciderede bjergspecialister, som i højere grad stræber efter den prikkede førertrøje end den gule. Col de Soudet er en forholdsvis ny og sjælden gæst i Tour-sammenhæng. Det optrådte første gang på ruten i 1987 og har hun været med i yderligere fem tilfælde. De fem vindere af bjergspurten på Col de Soudet - i 1995 passerede rytterne i samlet formation på etapen efter italieneren Fabio Casartellis dødelige styrt - nåede aldrig at spille nogen rolle i den samlede stilling, og det kan måske ses som en indikation af, at det ikke bliver lige netop her, de aktuelle bejlere til Tour-tronen folder sig maksimalt ud. Mulighed for Rasmussen Fra toppen er der endnu 89 km til mål, men eventuelle udbrydere har den fordel, at de også kan trætte forfølgerne på Col de Marie-Blanque, 1. kategori. Siden har de 42,5 km til at føre deres forehavende lykkeligt til ende på målstregen i Pau. Etapen byder løbets eneste danske aktør Michael Rasmussen på mulighed for at markere sig, men om det bliver i form af et af de lange, spektakulære udbrud i lig med det, der sidste år bragte ham den fornemme etapesejr og sendte ham på kurs mod sejren i bjergkonkurrencen, kan kun tiden vise. Under alle omstændigheder er det sandsynligt, at det hollandske Rabobank-mandskabs nordiske klatrekonge henter sine første point i kampen om den prikkede trikot. Hos CSC imødeses det med spænding, hvordan holdets ny klassementstrumf Carlos Sastre klarer det første møde med bjergene. Ligesom for Michael Rasmussen er den forestående etape og morgendagens uhyre afgørende for deres videre muligheder i det overordnede Tour-forløb.