Rabobanks Denis Menchov vandt 11. etape i Tour de France, da han efter fem skrappe stigninger i Pyrenæerne var første mand over målstregen i Pla-de-Beret. Efter en taktisk præget etape afviste han Gerolsteiners Levi Leipheimer og Phonaks Floyd Landis i spurten. CSC s Carlos Sastre sluttede på femtepladsen, som spanieren nu også indtager i den samlede stilling. Ny mand i gult Floyd Landis overtog løbets gule førertrøje fra Cyril Dessel og har 1,01 minut ned til Menchov på tredjepladsen. Sastre ligger 1,52 efter, mens T-Mobiles store håb Andreas Klöden smed halvandet minut og nu ligger 2,29 nede. Afgørelsens time begyndte først sin tikken, da stigningen på sidste bjerg strammede til 12 kilometer før mål, frontgruppens tynde øl faldt fra og kun de syv tilbageværende favoritter havde benene til at holde tempoet. Syv blev til fem, og med seks kilometer ind stod det klart, at kun Denis Menchov, Carlos Sastre, Floyd Landis, Levi Leipheimer eller Cadel Evans (Davitamon-Lotto) kunne vinde etapen. Rasmusen som hjælperytter Danske Michael Rasmussen var i Rabobanks taktiske udspil degraderet til hjælperytter og opfyldte den rolle uden at kny, hvorfor også han måtte slippe på vej op af sidste bjerg. Han formåede dog forinden at skrabe gode point til sig i kampen om den prikkede bjergtrøje og kan med god ret juble over en stor andel i Menchovs triumf. Indtil de afgørende kilometer skuffede favoritterne ellers det forventningsfulde cykelpublikum, da de formodet stærkeste ryttere heller ikke torsdag satte angrebslysten i højsædet og i stedet fortrinsvis fedtede sig gennem størstedelen af den ellers indbydende etape. Den bød på fire kategori-1-stigninger og en uden for kategori. Farvel til Lombardi og Mayo Ved foden af det første bjerg, legendariske Col du Tourmalet havde en kvarter bestående af Iker Camano (Euskaltel), Fabian Wegmann (Gerolsteiner), Juan Antonio Flecha (Rabobank) og David De La Fuente (Saunier Duval) et forspring på otte minutter ned til hovedfeltet. Da Tourmalet var forceret for 72. gang i Tour-historien lød forspringet omtrent fire minutter, og dramaet bestod udelukkende i, at Euskatel-kaptajn Iban Mayo igen var gået helt ned med flaget og bag af hovedfeltet, selv om det igen var passivt og totalt blottet for angrebslyst blandt favoritterne. Mayo udgik senere ligesom CSC s Giovanni Lombardi. På det næste bjerg, Col d Aspin, var billedet det samme og ingen angreb blev sat ind. Med en mand i udbrud og forpligtelser overfor holdkaptajn Menchov skulle heller ikke den normalt så eventyrlystne Rabobank-dansker Michael Rasmussen noget og slap kun sin rolle som en hjælperytter i den absolutte luksusklasse i forbindelse med bjergspurterne. Klöden i problemer Også opstigningen mod Col de Peyresourde blev en skovtur uden vin til rugbrødsmadderne, så nu måtte løbet da for pokker eksplodere med to bjergtoppe tilbage. Det skete først, da T-Mobile langt om længe trådte til halvvejs mod toppen af Col du Portillon, men holdet satte hurtigt gearet en tak ned, da Andreas Klöden kom i knibe under accelerationen som et forvarsel på hans forestående nedtur på sidste bjerg. Michael Rasmussen var stadig låst af Menchovs tilstedeværelse, og Phonak-favoritten Floyd Landis nøjedes med at sidde på hjul. Derfor skulle afgørelsen findes på den sidste stejle vej mod Pla-de-Beret, hvor David De La Fuente som den sidste udbryder endelig blev hentet og løbet totalt nulstillet omkring 20 kilometer fra mål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























