Topledere i den internationale cykelunion, UCI, og verdens antidopingagentur, WADA, vil på kommende bestyrelsesmøder lægge op til en diskussion om, hvorvidt tiden nu er moden til at indføre tvungen dna-test af cykelryttere og andre sportsfolk, som rejser tvivl om eksisterende analysemetoder og testresultater ved at nægte, at blod- og urinprøver med videnskabelige spor af forbudte dopingstoffer tilhører dem. Selv skyld i mistænkeliggørelsen På baggrund af den aktuelle dopingsag i Spanien, som udelukkede ni mistænkte cykelryttere fra deltagelse i årets Tour de France, deriblandt de to favoritter, Ivan Basso og Jan Ullrich, siger det danske medlem af UCI's bestyrelse, Peder Pedersen: »Nogle gange er rytterne selv skyld i, at mistænkeliggørelsen af dem forstærkes. Hvis det var mig, der var mistænkt i en dopingsag og havde rent mel i posen, ville jeg både af hensyn til mig selv og min sport omgående få taget en dna-test for at få renset mig selv. Og jeg ville heller ikke have noget problem med at oplyse, hvad min hund hedder«, siger Peder Pedersen. Dermed henviser han til de seneste ugers spørgsmål om, hvorvidt Ivan Basso overhovedet har en hund ved navn Birillo, der er det kodenavn i de beslaglagte dokumenter fra den dopingmistænkte spanske læge Eufemiano Fuentes, som politiet mener tilhører den italienske stjernerytter hos danske Team CSC. Sikker og billig test Peder Pedersen, der har en lederstilling hos politiet i Odense, siger, at en dna-test både er videnskabeligt sikker og efterhånden også så billig at få analyseret, at det ikke er de to forhold, der bør afskrække sportens organisationer fra at tage den i brug. »Hidtil har holdningen været sådan, at man ikke kan tvinge nogen til at tage en dna-test. Og nogle cykelrytteres rådgivere mener også, at det vil være at gå alt for vidt. Men personligt kan jeg ikke se noget problem i at anvende dna-test i de dopingsager, hvor der stilles spørgsmål ved et testresultat«. WADA skal være med Den tidligere mangeårige formand for Dansk Cykle Union vil derfor til september på næste bestyrelsesmøde i UCI lægge op til en diskussion om muligheden for at inddrage dna-testen i det internationale antidopingarbejde: »Jeg bliver mere og mere mindet om, at dna-testen kan være en mulighed at bringe i anvendelse. Så det er nærliggende, at jeg bringer det op på vores næste bestyrelsesmøde, hvor vi i forvejen skal træffe beslutning om en markant øgning i antallet af dopingkontroller uden for konkurrence, som jo er de prøver, der er de mest interessante. For jeg har ondt på cykelsportens vegne. Og det kan kun være i alles interesse at få opklaret, om en cykelrytter er skyldig eller uskyldig«, siger Peder Pedersen og tilføjer: »Men vi er altså 163 medlemslande i UCI, der skal blive enige, og vi repræsenterer mange forskellige interesser og holdninger. Derfor ville det også være rart, hvis det var hele sporten på tværs af idrætsgrene, der tog sådan en beslutning, og ikke kun cykelsporten, som altid agerer spydspids i kampen mod doping, mens andre idrætsgrene blot står ude på sidelinjen og ser på«. De rigtige redskaber Peder Pedersen mener, det bedste ville være, hvis verdens antidopingagentur, WADA, og de nationale regeringer, der er repræsenteret i WADA, hjalp til med at træffe beslutningen om at indføre en dna-test. »Det er vigtigt, at UCI får de rigtige redskaber. Men sporten kan ikke klare kampen imod doping alene. Når en dopingsag bliver til kriminalitet, er sagen uden af sportens regi, og så skal de respektive landes myndigheder tage over«. Armstrong sagde nej WADA's præsident, canadieren Dick Pound, er umiddelbart positiv over for idéen med at indføre tvungen dna-test i de dopingsager, hvor idrætsudøvere rejser tvivl om testresultater, som sportens antidopingorganisationer har analyseret sig frem til på videnskabeligt anerkendte laboratorier. »Allerede da sagen om Lance Armstrongs urinprøver fra 1999 dukkede op i medierne sidste efterår, sagde jeg til ham: »Lance, hvis du er sådan en superhelt, som du siger, og prøverne med spor af EPO ikke er dine, så forstår jeg ikke, hvorfor du ikke får taget en dna-test, som kan bevise din uskyld. Det er meget billigere end at anlægge retssager og betale dyre advokater for at hjælpe dig. Tro mig, jeg er selv advokat og ved, hvad det koster«. Men det var han ikke interesseret i«, fortæller Dick Pound. Hvorfor kræver WADA ikke bare en tvungen dna-test af alle sportsfolk, som mistænkes for doping?

»Det er også en interessant idé, som vi kan overveje at indføre i forbindelse med den revision af WADA's antidopingkode, vi er i gang med i øjeblikket«. Har brugen af dna-test nogensinde været diskuteret i WADA, den internationale olympiske komité, IOC, eller de internationale idrætsforbund?«.

»Ikke hvad jeg ved af. Men der kan have været nogle diskussioner, som jeg bare ikke er bekendt med«. Kan du huske en doping-sag, hvor en idrætsudøver frivilligt har taget en dna-test for at bevise sin uskyld?

»Nej«. Hvad er din personlige holdning til brugen af tvungen dna-test i dopingsager?

»Jeg synes, det er en interessant idé, men jeg vil godt lige høre de forskellige partshavere i WADA, inden jeg kommer med min konklusion«, siger Dick Pound. Agenturet, som har hovedkontor i Montreal, planlægger at revidere sin antidopingkode til næste år, når den første verdenskonference om doping i sport siden konferencen i København i 2003 skal afholdes i Spaniens hovedstad Madrid - som i øvrigt netop nu er centrum for politiets efterforskning i den spanske dopingsag.