Spaniens fremmeste cykelryttere boykottede søndag i samlet flok landets nationale mesterskab på landevej. Feltet lagde ellers planmæssigt fra land i Madrid-forstaden Moraleja de Enmedio. Men blot få kilometer senere stoppede alle rytterne og drog tilbage til deres hoteller. Protest mod doping-rygter Det skete i protest mod de seneste ugers massive rygter og historier om udbredt brug af doping i Spanien. »Mesterskaberne er blevet suspenderet af rytterne i protest mod de seneste afsløringer«, sagde Jose Rodriguez, præsident for det spanske cykelforbund. Den spanske avis El Pais bragte i dag et uddrag fra en juridisk undersøgelse af den verserende dopingsag i spansk cykling. Ifølge historien gør mindst 58 cykelryttere brug af et kriminelt netværk, der sælger dopingprodukter.
Ryttere boykotter spansk mesterskab
Lyt til artiklen