Hiv dannebrog frem og sving det som bare pokker. Danmark er nemlig også i næste sæson en del af ishockeysportens mest eksklusive selskab. Det blev en realitet i Riga, da de rødhvide endegyldigt gav nådesstødet til nedrykningsspøgelset. I Skonto Arena sørgede danskerne med 3-2 over Kasakhstan selv for, at den sidste tvivl blev drevet på porten. Og dermed gav de hårdtkæmpende spillere samtidig landstræner Mikael Lundström den bedst tænkelige afskedsgave og satte fut i en dansk fest, der var et verdensmesterskab værdig. Meget på spil Der var dømt klynge, krammere og kongebrøl på isen, og forløsningen antog nærmest fysisk form. At det skulle gå sådan skyldtes først og fremmest en solid dansk defensiv på en dag, hvor danskerne manglede noget fart. Men det rakte mod Kasakhstan på mål af Christoffer Kjærgaard, Jannik Hansen og Jesper Damgaard i en meget tæt kamp. Starten indikerede da også ganske godt, hvor meget der stod på højkant for de to mandskaber, der altså begge kunne redde sig fra nedrykning. Spillet bølgede frem og tilbage, men tog hele tiden udgangspunkt i ikke at slække på defensiven og løbe kontra. Så det blev ved en række halve chancer i begge ender. Dermed lugtede det også ganske kraftigt af, at en udvisning kunne blive afgørende for kampens videre forløb, og sådan blev det. Skift i stemningen Danskerne frekventerede først straffeboksen, men slap med skrækken og god hjælp fra den ene stolpe. Og straks efter, da Danmark var i overtal, gav det pote. Peter Regin førte pucken frem mod kasakhernes mål, og Christoffer Kjærgaard fulgte hurtigt op og bragte Danmark i front efter et lille kvarters spil. Samtidig lød bulletinerne fra Arena Riga, at Slovenien kom i front, og så så det pludselig rigtig godt ud. Det resultat ville nemlig tillade danskerne at overleve selv med nederlag. Flere udvisninger Kasakhstan kom dog meget mere tændte ud til anden periode og trykkede hårdt på mod de fysisk overmatchede danskere. Og de rødhvide havde slet ikke samme fart i skøjterne som i de to første nedrykningskampe. Om der var nerver med i spillet, skal være usagt, men de tunge østeuropæere dominerede udtalt perioden, og så måtte danskerne tage et par udvisninger i træk. Det kasakhiske powerplay var dog i første omgang akkurat så ufarligt, som danskernes undertalsspil var godt. Og i stedet kunne Jannik Hansen så øge den danske føring på et drøn af slagskud. Kasakhstan fortsatte jagten Retfærdigheden skete dog desværre fyldest kort efter, da det endelig lykkedes Kasakhstan at straffe endnu en dansk udvisning. Jevgenij Pupkov eksekverede og fik med hjælp fra Morten Greens stav tvunget pucken ind bag Peter Hirsch, og så var der lagt op til en spændende slutperiode. Slovenien havde dog samtidig øget til 3-1 over Italien, så Danmark stod fortsat med en gedigen matchbold. Som forventet fortsatte Kasakhstan ufortrødent jagten på en udligning og en ny sæson i A-gruppen, mens Danmark mest af alt knoklede for at holde stillingen. Men med den ro, som fulgte med Sloveniens udbrud, virkede danskerne ikke så stressede som i anden periode og lod igen kasakherne tage udvisningerne. Det tog både tid af klokken og skabte danske chancer. Tynd udvisning Men bedst, som det begyndte at ligne noget og trække op til et afgørende mål, gjorde hoveddommer Jari Levonen sit til at skabe uro med en meget tynd udvisning af Frans Nielsen. Defensiven ryddede dog solidt op, og minutterne tikkede stille og roligt for Danmark, der nu helt levede på kontraløbene i den tætte affære. Rutineret udnyttede danskerne dog den spirende kasakhiske frustration, der sendte to mand i straffeboksen. Og så lukkede kaptajnen kampen og cementerede den danske overlevelse. Det var blot kosmetik, at Kasakhstan reducerede til sidst, da målmanden var taget ud. De få danske tilskuere jublede og luftede det frisklavede banner 'Vi vil til Rusland, ikke Odense'. De kan nu godt glæde sig til en tur til Moskva eller Skt. Petersborg.