To sæt i tre kampe. Det var langt fra nok til at sikre Danmark en sejr i badmintonturneringen Thomas Cup, som blev spillet i Tokyo. Kinas forsvarende mestre sikrede sig overbevisende deres tredje sejr i otte forsøg i den asiatiske holdturnering. Jævnbyrdig kamp Mens Peter Gade måtte gå fra banen med et nederlag på 17-21, 19-21 til verdens nummer ét, Lin Dan, så var der mere jævnbyrdighed i den tredje og sidste kamp mellem Kenneth Jonassen og Bao Chunlai. Forinden tabte Jens og Eriksen og Martin Lundgaard til Yun Cai og Haifeng Fu med 21-19, 11-21 og 18-21. Jonassen havde ikke meget at komme efter i første sæt af den tredje finalekamp. Bao førte danskeren rundt på banen som det passede kineseren, som dermed så noget overrasket ud, da rollerne var byttet helt om i andet sæt. Der spillede Jonassen langt mere aggressivt og med mindre fejlmargin. Han vandt da også. Gyser Tredje sæt blev lidt af en gyser, der kunne tilte til begge sider. Lange dueller og masser af netspil gjorde sættet underholdende, men Bao fandt igen sin aggressive stil fra første sæt, og det gav kineseren den sikkerhed tilbage i spillet, der afgjorde finalen til Kinas fordel. Kampens sætcifre blev 21-12, 12-21, 21-12. Dermed er Danmark stadig uden sejr i otte forsøg i Thomas Cup'en.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce