Dansk Håndbold Forbunds (DHF) rets og voldgiftsudvalg har besluttet at nedsætte Anja Andersens karantæne fra et år til seks måneder. Udvalget er den sidste instans inden for retssystemet i DHF, men afgørelsen kan appelleres til Danmarks Idrætsforenings appeludvalg. De spillede kampen færdig Baggrunden for at nedsætte straffen er blandt andet, at Anja Andersen vendte tilbage til hallen for at spille den famøse kamp 5. marts mellem Slagelse DT og Aalborg DH færdig, hvilket bliver set som en formildende omstændighed. Det skriver udvalget i sin kendelse. Inden da havde Anja Andersen beordret sine spillere af banen i utilfredshed over dommeren. En anden formildende omstændighed er, skriver udvalget, at tidligere domme om karantæne har været givet på grund af grove voldsepisoder eller doping-anvendelse. Fastholder det usportslige Udvalget slår dog fast, at Anja Andersen har gjort sig skyldig i usportslig optræden. »Anja Andersens opførsel er endvidere et klart udtryk for mangel på respekt for de gældende regler med fare for at bringe håndholdsprotens omdømme i vanry«, lyder det blandt andet i kendelsen. Konkret betyder den nye afgørelse, at Anja Andersen i seks måneder ikke kan spille eller træne håndbold, eller fungere som leder. Og det gælder for danske turneringer eller arrangementer udskrevet af Dansk Håndboldforbund. Også et hak i tuden til ledelsen Rets- og voldgiftsudvalget har også skulle tage stilling til, om ledelsen i Slagelse havde et medsanvar for forløbet under kampen i Aalborg. Og her var der ingen formildende omstændigheder. Udvalget slår fast, ledelsen kunne have forsøgt at gå i dialog med spillerne, da deres træner beordrede dem af banen - men gjorde det ikke. Desuden kunne ledelsen have valgt at reagere »hurtigt og effektivt« på trænerens ophidsede reaktion - men heller ikke det skete. Derfor stadfæstede rets og voldgiftsudvalget en tidligere afgørelse over ledelsen, der betyder, at de skal betale en bøde på 100.000 kroner. Hele kendelsen kan læses på Dansk Håndboldforbunds hjemmeside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























