Nok blev jeg kold om røven - men jeg blev også varm om hjertet. For denne superligakamp i polarregionen Danmark formede sig som en underholdende, intens og periodevis særdeles velspillet forestilling. Trods den kendsgerning, at intet var på spil - ud over æren og en professionel stolthed, der 'forbyder' nederlag. De to hold stod godt til hinanden - og dermed også til publikum, som fik angrebsfodbold for alle pengene. Gode kombinationer Angrebsfodbold, der ikke var baseret på tilfældigt losseri, men som blev født af gode kombinationer og hurtige beslutninger, udført og taget af arbejdsvillige spillere, der investerede mange kræfter på den meget, meget regntunge bane. Og det var noget mere, end jeg egentlig havde ventet mig af to hold, der havde - ja, undskyld udtrykket efter gårsdagens regnskyl - sit på det tørre. Alt dette, de smarte 1-2-afleveringer og dybe stikninger til fløjene, magtede FC Nordsjælland bedst i første halvleg, hvor midtjyderne havde svært ved at tøjle hjemmeholdets offensive kræfter. Midtjyder fik skideballe Efter pausen - og ord i broget udvalg fra cheftræner Erik Rasmussen - kom FCM-spillerne mere på forkant med situationen og sluttede kampen klart bedst. Der var masser af chancer - og der var gode og dårlige afslutninger. FCM-veteranen David Nielsen stod for et par stykker af sidstnævnte slags, men han høstede også stor anerkendelse, da han ikke satte indersiden på den bold, som banens bedste spiller, den bare 18-årige nigerianer Akeem Agbetu, havde sendt på scoringskurs til 2-2. Det var en sand fornøjelse at følge Agbetu, som præsenterede sig som en komplet angrebsspiller - ganske som det var en nydelse at se hjemmeholdets Joseph Kamwendo fra Malawi folde sig ud. To små, men store boldspillere.