Efter 24 års medaljepause lykkedes det SønderjyskE at vinde guldet tilbage til hjembyen Vojens. I den sjette finalekamp mod AaB vandt SønderjyskE 3-0 i en totalt udsolgt Vojens Skøjtehal, hvor der traditionen tro blev trommet, sunget og klappet til de store guldmedaljer. På mange punkter har tiden stået stille i Vojens siden Sønderjydernes seneste guldmedaljer. Hallen ligner stort set sig selv, den øredøvende trommemusik der fylder lydrummet i hallen under kampene er den samme, og entusiasmen er også intakt hos de lokale supportere, hvor omkring 200 stod i kø ni timer før kampstart for at sikre sig en billet. Sønderjysk dominans På et enkelt punkt er der dog sket forandringer, hvor de tidligere sønderjyske guldmedaljer blev sikret på fysisk spil og hårdt arbejde, så har de nye guldmedaljører krydret det hårde arbejde med poleret spil, hvor holdet forsøger at holde pucken inden for holdet og kombinere sig frem til chancerne. SønderjyskE dominerede første periode og kom fortjent foran 1-0 godt 13 minutter inde i kampen. David Burges skabte uorden i AaBs forsvarsorganisation, da han rykkede fra sin oppasser på højrekanten og siden lagde pucken ind foran AaB-målet, hvor Johan Westerlund scorede, efter at Dejan Matejic havde forsøgt sig i første omgang. I anden periode kom AaB mere med i kampen. Begge hold var gode til at spille sig igennem midtzonen, så spillet bølgede frem og tilbage i store dele af perioden. Helt åbne chancer blev der dog ikke mange af, da det kneb med evnen til at bryde ind i området foran mål, hvor både AaB og SønderjyskE havde en god forsvarsorganisation. AaB's nederlag i fredagens kamp betyder at nordjyderne måtte forlade finaleserien uden at have opnået en sejr i Vojens. Skidt overtalsspil En væsentlig grund til det er, at holdets spil i overtal ikke har fungeret i Vojens. I såvel grundserien som i kvart- og semifinalerne har AaB levet højt på sit spil i overtal. I finalerne har det også set fint ud i Aalborg, hvor AaB har scoret på næsten hvert tredje powerplay og lavet 8 af sine 13 mål hjemme i overtal. På den lille bane i Vojens, har AaB imidlertid ikke haft nogen powerplay-succes. Trods sammenlagt 14 overtalssituationer lykkedes det aldrig at få et nordjysk overtalsmål i Vojens. Det var næste skæbnens ironi, at Sønderjydernes andet mål kom i en situation, hvor AaB spillede i overtal. SønderjyskEs back Daryl Andrews opsnappede pucken ved sidebanden og spillede den frem til Brad Rooney, der hurtigt havde opfattet muligheden og var stukket ud i midtzonen bag de to uopmærksomme AaB-backer. AaB-målmanden Martin Holst havde ikke de store muligheder for at afværge den hårde og præcise afslutning fra den helt frie Brad Roney, der sikkert scorede til 2-0 I sidste periode blev AaB mere målrettede i sit spil og havde flere åbne muligheder, men Brian Greer i SønderjyskEs mål var en sikker skanse. I sidste sekund scorede veteranen Jan Jensen i tomt mål til 3-0. Sønderjyske nettede en gang i hver af kampens tre perioder. Jonas Vesterlund, Brad Rooney og Jan Jensen scorede de tre mål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























