Den 47-årige John McEnroe og hans 14 år yngre makker, svenskeren Jonas Björkman, har i nat vundet doublefinalen i en ATP-turnering i San Jose. Parret vandt 7-6 4-6 10-7 over amerikanerne Paul Goldstein and Jim Thomas - tredje sæt spillet efter de nye pointregler, hvor man i doubleturneringen ikke spiller noget egentligt afgørende sæt, men spiller til ti vundne point. »Jeg var overrasket over, at kampen skulle ud i et afgørende tiebreak, men det var det rigtige par, der vandt«, sagde veteranen McEnroe efter kampen. Prøver på storheden McEnroe trak sig tilbage i 1992 og har ikke deltaget i en ATP-turnering siden 1994. Men den ærgerrige amerikaner gav mange prøver på de smarte stopbolde og de skarpt vinklede slag, der engang gjorde McEnroe til verdens nr. 1. »Det var Jonas, der trak læsset«, sagde McEnroe efter kampen. Det var Björkman nu ikke enig i. »Han er så skarp. Han spiller med hovedet. Og jeg er vildt imponeret over den måde, han taklede de unges hårde slag«, sagde svenskeren efter sejren. Sejren i San Jose er McEnroes doubletitel nr. 78 i karrieren. »Kun min mor må kalde mig Johnny« McEnroe, der er kendt for at have et usædvanligt eksplosivt temperament, opførte sig pænt i finalen. Men efter kampen gav han en klar besked til tilskuerne, der havde opmuntret ham med tilråb som »come on Johnny«. »Det er kun min mor, der må kalde mig Johnny. Jeg er 47 år«, lød det fra McEnroe. Vil gerne spille mere McEnroe har egentlig ikke tid til at spille mere i år. Han har job på flere tv-stationer og skal også spille adskillige opvisningsturneringer. Men McEnroe ville alligevel ikke udelukke, at han kan nå at spille endnu en turnering i år. »Måske kan jeg finde en af de yngre amerikanere at spille sammen med«, fiskede den 47-årige ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.