87 minutters drama og spænding skulle der til, før DM-finalen i mixeddouble var overstået med Jens Eriksen og Mette Schjoldager som vindere. Dermed sætter de sig tilbage på den trone, de sidste år måtte overlade til sæsonens store overraskelse, Thomas Laybourn og Kamilla Juhl. Svingende affære Revancheopgøret blev en svingende affære med Jens Eriksen som dominerende spiller i første sæt, hvor han bestemt så ud til at sætte pris på udfordringen til hrutigt og faldt spil ved nettet. Siden havde Thomas Laybourn og Kamilla Juhl held til at genfinde det tålmodige spil, der havde afprøvet med succes tidligere i DM-turneringen, så frem til 10-1 i tredje sæt lignede de umiskendeligt vinderne. Jens Eriksen brokkede over fejlserver og diskuterede med sin makker, så først da det førende par begyndte at forcere, vendte billedet. Nyt mod En serie på otte point fra 1-10 til 9-10 skabte nyt mod og humør, mens Thomas Laybourn og Kamilla Juhl pressede for meget på, lavede fejl og blev nervøse, samtidig med at modstanderne fik udnyttet hele banen til at bygge de afgørende angreb op. I den tætte afslutning lavede Thomas Laybourn et par fejl ved nettet - blandt andet i en serv - således at Jens Eriksen og Mette Schjoldager med 15-13 i tredje sæt kunne tage karrierens tredje DM-titel. »Vi ville så gerne lukke kampen ved 10-1, men så begyndte de pludselig at spille. Og så tænker man uvilkårligt: åh nej, nu kommer de«, konstaterede Kamilla Juhl efter kampen. »Selv om vi var bagud 10-1, skulle der ikke mere til, at vi fik et par point og så et par mere, for at vi følte, at vi var helt med igen. Vi fik åbnet banen lidt mere og sendt Thomas Laybourn rundt i stedet at give dem angrebene på forbanen«, forklarede Mette Schjoldager og mente, at DM-pokalen nu er tilbage, hvor den hører hjemme. »Ja, men næste gang tager jeg den 'for good'«, replicerede Kamilla Juhl.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce