Traditionelt får de mindre par lejlighed til at brillere i eftermiddagsjagterne under det københavnske seksdagesløb, og eftersom der tirsdag udelukkende køres om aftenen, var det i dag sidste chance for succes for de aktører, som ikke sædvanligvis befinder sig helt fremme i rampelyset. Den mulighed udnyttede den 21-årige dansker Mads Christensen og hans 10 år ældre schweiziske makker Alexander Aeschbach maksimalt, da den spurtstærke schweizer pressede cyklen over stregen lige netop den anelse før rivalerne, som indbragte sejren. Fint klaret af debutant Mads Christensen, bronzevinder på landevejen ved verdensmesterskaberne for U 23-ryttere i 2004, er seksdages debutant, men har klaret sig fint gennem strabadserne godt støttet af Aeschbach. De to hører sammenlagt ganske vist hjemme i den nedre halvdel i den samlede stilling, men har hele tiden formået at holde klar afstand til de par, som kæmper for at undgå sidstepladsen. Træning til landevejen For danskeren indebærer de seks dage i Ballerup Super Arena glimrende træning til den landevejssæson, som han tager fat på tirsdag 14. februar i det italienske Trofeo Laigueglia. Mads Christensen starter i år for Team Barloworld, britisk indregistreret mandskab med hovedsagelig sydafrikansk kapital bag sig og med base i Italien, efter i sin debutsæson at have brudt kontrakten med det belgiske storhold Quick Step. Toppar slappede af Topparrene i seksdagesløbet gjorde ikke meget væsen af sig denne eftermiddag, da Ballerup Super Arena sydede af ungdommeligt liv med et par tusinde børn på tilskuerpladserne. Ikke en eneste af de førende konstellationer erobrede en omgang under denne jagt, og det betød også, at den danske verdensmester Alex Rasmussen og hans tyske makker Andreas Beikirch faktisk havde forbedret deres position, da facit gjordes op, selv om de ikke havde deltaget i jagten. Med Beikirch sygemeldt fik også den 21-årige fynbo lov til at hvile sig, da der skulle dystes om omgange, men inden havde Alex Rasmussen bragte parrets samlede pointsum op på 208 - løbets suverænt højeste med den danske talentduo Michael Mørkøv-Marc Hester som nærmest med 185 - og det indebar, at Beikirch-Christensen fik godskrevet en bonusrunde. Handicapjagt vil ændre stilling Dermed ligger de på andenpladsen med et minus på én omgang til Matthew Gilmore, Belgien-Peter Schep, Holland, men den position må de givetvis sige farvel til senere i aften. Her køres nemlig handicapjagten over 75 km, og med mindre den influenzaramte Beikirch pludselig på nærmest mirakuløs vis kureres, vil parret heller ikke være repræsenteret i den, og det kan ikke undgå at koste omgange.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























