Efter den første aftens jagter i det 44. københavnske seksdagesløb er de tre formodede favoritpar med i front med schweizerne Kurt Betschart og Franco Marvulli i førerpositionen, inden arrangementet genoptages i aften i Ballerup Super Arena. På omgangshøjde ligger yderligere fire par og heriblandt også to af de andre toptippede konstellationer Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi, Italien, og hollænderne Robert Slippens-Danny Stam, ligesom den store danske overraskelse Alex Rasmussen og hans tyske makker Andreas Biekirch formåede at holde sig helt fremme og overraskende ligger nr. 2. Basso skød løbet igang Team CSC's italienske kaptajn Ivan Basso havde fyret startskuddet af til de seks dages strabadser, det danske mandskabs chef Bjarne Riis fungerede som den første præmieoverrækker og i par nr. 7 var holdets italienske veteran Giovanni Lombardi i aktion sammen med den lokale favorit Jimmi Madsen, så sidste sæsons sejrende ProTour-trup på landevejen var stærkt repræsenteret på denne premiereaften. Men Bjarne Riis fik nu ikke anledning til at gratulere Lombardi, for åbningsjagten over 60 minutter havde Betschart-Marvulli som vinder. Flyvende start for danskere Foruden Jimmi Madsen fik de øvrige danskere i feltet, specielt verdensmesteren Alex Rasmussen med Andreas Beikirch ved sin side, en forrygende start. Den dansk-tyske duo viste sig som suverænt hurtigst, da samtlige 16 par dystede i 500 m på tid med flyvende start, og det var ikke mindst den talentfulde 21-årige fynbo, der sørgede for et imponerende facit med en gennemsnitsfart på over 66 km i timen. I aftenens sidst jagt slog Alex Rasmussen og Andreas Biekirch atter til og vandt den foran to af dansk cykelsports andre store håb Michael Mørkøv-Marc Hester. Bo Hamburger med italieneren Marco Villa og Jacob Moe Rasmussen med tyskeren Lars Teutenberg markerede sig ligeledes positivt fra første færd. Basso: JEg kører i Danmark til sommer For Basso var smutturen til København i øvrigt væsentligt mere end en afbrydelse af de daglige rutiner. »Jeg opfylder mit job på to forskellige måder ved at være her i Danmark nu. Dels repræsenterer jeg holdet og dets sponsorer, dels bruger jeg tiden til at få testet enkelte detaljer med henblik på de kommende enkeltstarter«, forklarer Ivan Basso, der inden tilskuerne indfandt sig i Ballerup Super Arena trænede på banen sammen med Lombardi og snupper et par timer igen fredag formiddag. »1. januar var den skæringsdato, hvor jeg kunne tillade mig at gøre noget for sjov. Nu er hver enkelt dag nøje planlagt. Og den tid, jeg bruger i København, indgår også i det program, som peger frem mod sommerens opgaver. Det passer med, at jeg skal have to forholdsvis lette dage, og så kan jeg altså samtidig få arbejdet lidt med stilen på cyklen«. »Og så kan jeg i øvrigt allerede godt nu love, at jeg kommer tilbage til Post Danmark Rundt. Det var så stor en oplevelse for mig sidste år, at jeg ikke vil gå glip af den«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce