Mens det var ventet, at Mette Vestergaard Brandt og Ditte Andersen sagde farvel til landsholdet efter VM i Rusland, så var der tvivl om, hvorvidt Rikke Hørlykke ville lægge karrieren i rødt og hvidt på hylden eller tage en tørn mere. Hun havde varslet, at stoppet kunne blive en realitet efter VM, men først i løbet af slutrunden, gjorde hun endegyldigt op med sig selv, at det nu er slut. »Den sidste gnist har kun været der i de sidste to kampe - jeg er så vant til at spille om noget, der gælder, så det var svært i de første kampe. Jeg skulle lige mærke efter, men havde ikke det, der skal til«, sagde Rikke Hørlykke efter nederlaget i bronzekampen mod Ungarn. Hun har kontrakt med Slagelse sæsonen ud og har endnu ikke gjort op, om karrieren endegyldigt stopper der. Men nu er der i hvert fald andre ting, der skal prioriteres fremfor de mange samlinger med landsholdet. Nye kræfter »Jeg har været med i så mange år nu og kan mærke, det er på tide. Der skal nye folk til med nye kræfter og ny motivation. Jeg er 29 år og har lyst til andre ting. Jeg kan mærke, det er hårdt ikke at være hjemme til jul flere år i træk, så der er nogle ting, man har givet afkald på. Men jeg synes, jeg er privilegeret selv at kunne bestemme, hvornår jeg skulle stoppe. Jeg har ikke haft skader, og min krop kunne blive ved, til jeg er 35«, mente Rikke Hørlykke. Rikke Hørlykke spillede i dag sin landskamp nummer 125, og det var ikke en af hendes bedste. »Jeg er sur over, at der ikke var mere i dag. De vandt på vores fejl. Vi var ikke skarpe nok i forsvaret og til at løbe kontra, og så skød vi keeperen forkert«, lød det fra Hørlykke, der som resten af holdet og træner Jan Pytlick aldrig har vundet en VM-medalje. Personlig succes Til gengæld er det blevet til både OL-guld og EM-guld. Men også sidste års sølv ved EM i Ungarn er noget særligt for Hørlykke, der for første gang var holdets bærende playmaker og fik stor personlig succes. »Jeg har haft forskellige roller, men jeg brugte mange ressourcer sidste år, så det var lidt specielt. Jeg er stolt af det, jeg har nået og tænker tilbage med glæde. Der er mange oplevelser, jeg ikke ville have været foruden, og tror også det her var godt nok, når jeg lige får det sunket«, sagde Rikke Hørlykke.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























