Danmark forsøgte, men formåede ikke at true de russiske favoritter i VM-semifinalen i Skt. Petersborg. De danske håndboldkvinder mødte overmagten i VM-semifinalen mod de russiske værter, som foran et usædvanligt begejstret publikum vandt 31-24 og kvalificerede sig til dagens finale mod Rumænien. Trods den ciffermæssige øretæve faldt de danske spillere med ære og døde så at sige med håndboldskoene på. Frækt pres gav pote På et tidspunkt midt i 2. halvleg, hvor de danske håndboldkvinder var ved at blive kørt baglæns ud af Ispaladset i Skt. Petersborg, tog landstræner Jan Pytlick en desperat beslutning og sendte sine spillere op i et pres over hele den ene banehalvdel. Rusland førte på det tidspunkt 23-14 og blev båret frem af omkring 8.000 tilskuere, der for første gang ved denne slutrunde skabte nogle værdige rammer omkring arrangementet. Det helbanepres, danskerne satte i værk, formåede for første gang i kampen at skabe en anelse usikkerhed i de russiske rækker, og den kile, som blev skudt ind i de velordnede rækker, formåede de olympiske mestre på bedste vis at udnytte. Spændingen tilbage De næste syv minutter vandt danskere 8-1, og så var spændingen ved 24-22 til Rusland med et slag tilbage i semifinalen - en spænding der ellers kun havde været til stede i nogle få minutter i kampens start. Den fysiske kraftudladning af danskerne kostede dog, og ved at spille med så megen risiko, som var nødvendigt, blev enhver fejltagelse kostbar. Russisk kværn Og det kostede i den sidste ende, fordi et par chancer - blandt andet en friløber til Josephine Touray - blev brændt. Det havde ellers været spændende at se, om frustrationerne ved yderligere dansk reducering kunne have skabt yderligere usikkerhed hos træner Jevgeni Trefilov og hans spillere. Sådan skulle det altså bare ikke være, og russerne kunne atter finde tilbage i den kværnende stil, som til sidst sendte Danmark til tælling og ud i dagens bronzekamp mod Ungarn, der tabte dagens anden semifinale til Rumænien. Næsten mirakel De danske kvinder har før præsteret mirakler, men i hvert fald i de første 30 minutter kunne enhver, der var til stede i det imponerende Ispaladset, se, at det næppe ville ske denne gang. Pauseføringen på 16-9 lignede en afgørelse i russernes favør. Alligevel fik det danske hold sig fightet tilbage i en kamp, hvor de spillemæssigt ikke nåede store højder, men til gengæld viste, at de havde hjertet med i hver aktion. Det blev afgørende for danskerne, at de manglede skytter, som kunne udgøre en trussel fra bagkæden. Det betød, at danskerne måtte forsøge at slide sig gennem de russiske forsvarsbastioner, og det viste sig at være en vanskelig opgave. Hver scoring kostede blod, sved og i nogle tilfælde tårer. Og i den anden ende blev kræfterne brugt på at holde de samme kæmpekvinder fra at komme på skudhold, og her kom de noget mindre danskere igen ofte til kort. Slagelse-playmaker ond Især GOG-backen Anna Kareeva spillede i de første 30 minutter og i perioder efter pausen det danske forsvar mange puds. Gang på gang gled hun fri af Lise Knudsen, der slet ikke kunne holde den både drible- og skudstærke russer. Også Slagelse-playmakeren Irina Poltoratskaja beredte danskerne mange vanskeligheder, og kun i perioden omkring den danske slutspurt fik Karin Mortensen fat i noget, som kunne begrunde den danske optimisme. Ustabile danskere De danske spillere må nu se at få sig samlet op til dagens kamp om bronze mod Ungarn. Og nøgternt vurderet vil det være et fornemt dansk VM-resultat og vel i virkeligheden langt mere end denne slutrunde har givet løfter om. Dertil har det danske spil været alt for ustabilt, og slingrekursen ad en bumpet vej vil derfor ende som en kæmpesucces, hvis bronzen hives hjem til det bedste danske VM-resultat siden 1997, hvor Danmark vandt verdensmesterskabet.