Mens Rusland og Rumænien som de to eneste ubesejrede hold ved VM-slutrunden i Skt. Petersborg mødes i dagens finale, så er det to sårede hold, som forinden afgør bronzedysten. Og spørgsmålet er, hvem der kan rejse sig hurtigst og er mindst skuffede over ikke at skulle spille finalen. Danmark eller Ungarn? Skuffen hang i begge omklædningsrum Med landstræner Jan Pytlicks ord, så hang de danske spillere gevaldigt med skuffen i omklædningsrummet efter nederlaget til Rusland, som betød et farvel kampen om VM-guldet. De ungarske spillere må dog være mindst lige så kede af at have misset den finale, som de stod i for to år siden, for i perioder havde de krammet på rumænerne, der dog bevarede hovederne kolde og vandt 26-24. Siden det katastrofale nederlag til Frankrig i Zagreb for to år siden og den lige så skuffende tredjeplads ved EM på hjemmebane sidste år, er der skiftet en del ud i den ungarske trup. Rutinerede folk De har dog stadig gamle kendinge som Ester Siti, Anita Görbics og Katalin Palinger med på holdkortet, men helt så frygtindgydende som tidligere, er magyarerne ikke. »Nu skal vi have lov til at være skuffede i et par timer over nederlaget til Rusland, men så må vi fokusere på kampen mod Ungarn, for vi skal have de bronzemedaljer med hjem«, siger den danske landstræner Jan Pytlick. Stor respekt Han understreger, at flere spillere end Mette Vestergaard, Katrine Fruelund og Rikke Hørlykke i den danske bagkæde skal slå til, hvis medaljerne skal med hjem i flyveren i morgen. »Vi kender ungarerne, der har et godt hold, og jeg synes, deres disciplin er blevet bedre, så det bliver en sej omgang«, forudser Jan Pytlick. De bedste hoveder vinder Han mener, kampen vil blive afgjort på det mentale plan, og at det gælder om at ligge nederlaget til Rusland bag sig hurtigst muligt. Danmark spillede også om VM-bronze ved VM i Italien for fire år siden og var på sikker kurs mod medaljerne, da et nimålsforspring blev sat over styr mod Serbien-Montenegro. Efter to gange forlænget spilletid tabte Danmark kampen 42-40. Til gengæld har Rumænien høstet den største VM-succes siden 1973, hvor holdet vandt sølv. Til gengæld er det hele 43 år siden, Rumænien vandt sit hidtil eneste verdensmesterskab, da de i Tjekkiet slog Danmark i finalen 8-5.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.