Ledelsen i Danmarks Badminton Forbund (DBF) forstår ikke, at deres kolleger i det internationale forbund på forsøgsbasis vil indføre et nyt pointsystem, hvor der spilles til 21 i tre sæt med løbende score. Det vil sige, at der bliver delt et point ud i hver duel og ikke som nu, hvor det kun er serveren, der kan score point. DBF bifalder forsøgets intention om at gøre sporten mere tilskuer- og tv-venlig ved at fokusere på kortere kampe, flere spændende højdepunkter og flere uforudsigelige resultater. Hellere fem sæt til 11 »Desværre lever tre sæt til 21 med løbende scorede kun op til et af de disse krav. Det er kortere kampe. Sætafslutningen er pr. definition der, hvor der kan opstår spænding. Derfor er det oplagt at indføre flere sæt, men samtidig gøre dem kortere, så tilskuerne - både dem i hallen og dem bag tv-skærmen - ikke skal vente så lang tid på at få valuta for pengene.« »Flere og kortere sæt kan være bedst af fem sæt til 11 med løbende score«, siger DBF's direktør Thomas Lund.
Danmark er modstander af nyt pointsystem
Lyt til artiklen