Om det var de uværdige omgivelser med gabende tomme tribuner eller de lidt lorne omstændigheder omkring kvalifikationen til VM-semifinalen på lørdag, der lagde en dæmper på begejstringen, bliver nok aldrig opklaret. Men den danske jubel efter 22-19-sejren over Frankrig ved håndbold-VM i Skt. Petersborg nåede i hvert fald ikke specielt store eller euforiske højder, og det selv om holdet nu er klar til at spille om de medaljer, som var målet før afrejsen til Rusland. Det kan da også godt være, at de danske spillere var mere glade for sejren over de forsvarende verdensmestre, end de umiddelbart gav udtryk for, eller måske sendte de bare Brasilien en venlig tanke inde bag de halvsvedne smil. Tungt pres For det var nemlig sydamerikanerne, som for anden gang i denne turnering rakte et dansk mandskab på slingrekurs en hjælpende hånd ved i et sandt håndbolddrama at slå Ukraine 33-32, og da Tyskland tidligere på dagen havde tabt stort til Rumænien, kunne Danmark selv gøre arbejdet færdigt og kvalificere sig til semifinalen ved at slå Frankrig. Det lagde et tungt pres på det danske hold, der ligesom tidligere i turneringen langt fra spillede champagnehåndbold og som ved så mange tidligere lejligheder havde det meget vanskeligt mod Frankrig. Så nogen stor spillemæssig oplevelse blev kampen ikke. Den levede udelukkende på sin indbyggede spænding om, hvorvidt Danmark ville erobre det ene point, som var nødvendigt for at komme i semifinalen. Efter en udmærket start, blev det danske spil lige så famlende, som set tidligere i turneringen, og de mange afbrændere kostede i den anden ende af banen, hvor Frankrig gik fra 3-5 til 7-5. Lise Knudsen på plads Stik mod spillet sluttede de olympiske mestre bedst i de første 30 minutter blandt andet på en behjertet indsats af Lise Knudsen, som med tre scoringer sikrede, at Danmark kunne gå til pausen foran 11-10. Anden halvleg blev mere af samme skuffe. Det var hård fight mod et fransk hold, der hele tiden formåede at komme tilbage, når Danmark så ud til at have fået overtaget. Midtvejs i halvlegen oparbejdede Danmark et forspring på tre mål, og Frankrig fik pludselig meget svært ved at passere Rikke Schmidt, der havde afløst Karin Mortensen i målet. Det var især Aalborg-keeperens redninger, der gjorde udslaget, så de hårdt kæmpende franskmænd blev holdt på afstand, samtidig med at de nødvendige mål blev sat ind bag Valerie Nicolas af de danske spillere i modsatte ende. For tredje kamp i træk viste VM-debutanten Louise Mortensen på venstre fløj, at hun har overvundet de spillemæssige problemer og nerver, som spillede hende et puds i de første kampe. Brodden af stregspillet I forsvaret ragede Ditte Andersen op, og sammen med Karen Brødsgaard fik hun taget brodden af det frygtede franske stregspil. I to tilfælde og på vigtige tidspunkter gik den høje GOG'er med i den danske kontrafase og bragede to langskud i mål. Katrine Fruelund var som ved tidligere lejligheder en vigtig brik i det danske spil både angrebs- og forsvarsmæssigt. Spillet flyder ikke som vanligt fra Leipzig-spilleren, men et stort fighterhjerte har hun, og det fik også Frankrig at mærke. Til gengæld gik det knap så godt fra to andre rutinerede spillere, Rikke Hørlykke og Mette Vestergaard. De smed en del bolde væk, og havde det generelt svært mod det offensive franske forsvar. Trods det mildest talt svingende spil er Danmark alligevel nået frem til medaljekampene ved VM, men så går den formentlig heller ikke længere. Medmindre altså, der danske spil pludselig eksploderer. Lige nu tyder ikke meget på, at det vil ske, men måske kan holdet spille mere frit og dermed få frigjort nogle af de spillemæssige ressourcer alle ved, de indeholder.