Mellem 50 og 100 danskere kontakter dagligt Dansk Røde Kors for at høre, hvorfor organisationen betaler de danske håndboldkvinder for at løbe rundt med deres logo under VM i Rusland. Men det er slet ikke Dansk Røde Kors, der betaler for eksponeringen. Det er nemlig Bikubenfonden, der har betalt for pladsen, og derefter har givet den videre til Dansk Røde Kors, som altså ikke bruger indsamlede midler på et sponsorat. »Det er en genial gave fra Bikubenfonden. Vores logo skal ikke gøres kendt, for det er det allerede. Men det er sympatisk, at man på den måde får koblet sport og noget humanitært sammen«, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, til Jyllands-Posten.
Gave til Røde Kors skaber forvirring blandt håndboldfans
Lyt til artiklen