Elfenbenskysten kunne i små 30 sekunder glæde sig over at føre mod de olympiske mestre i kvindehåndbold, da de to mandskaber tørnede sammen i Jubileini-hallen ved VM i Skt. Petersborg. Derefter sluttede festen for afrikanerne, der fik en lektion af Danmark, som vandt den ventede storsejr på 42-21. Scorede efter behag Det danske hold var alt for stor en mundfuld til de håndboldmæssigt uerfarne spillere fra Elfenbenskysten. Når de danske kvinder satte fart i kombinationerne, spillede de sig så let som ingenting gennem modstandernes forsvar og scorede i perioder efter behag. Allerede midt i 1. halvleg var ballet slut for de teknisk dårlige afrikanere, der begik ufatteligt mange tekniske fejl. De blev prompte straffet af det danske hold, som i fløjene Kristina Bille og Jane Wangsøe havde et par hurtigløbere, som modstanderne ofte kun så fodsålerne af. Efter pausen blev føringen udbygget til stort behag for den lille danske koloni af tilskuere i den ellers gabende tomme og kolde ishockeyhal, selv om det var på en meget billig baggrund. Tabte koncentrationen Katrine Fruelund boltrede sig mod de tunge afrikanere, mens det mere kneb for de andre bagspillere at få sat nogle effektive afslutninger ind. Da kampen lakkede mod enden var det som om koncentrationen svigtede, og Elfenbenskysten fik lov til at lave for mange mål. Danskerne kan glæde sig over de to point, og så ellers se frem til mere alvorlig modstand, når Tyskland står på VM-menuen. Vores sydlige naboer varmede op til dét slag ved at besejre Østrig 34-27.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce