Forudsigelserne holdt for en gangs skyld stik. Japans bedste gymnast, Hiroyuki Tomita, var før VM i Melbourne favorit til at tage titlen i mændenes mangekamp, og den 25-årige japaner indfriede alle forventninger, da han som den første japaner i 31 år erobrede guldet. Og Japan kunne endda notere en dobbelt triumf, da Tomita (56,698 point) tog førstepladsen foran landsmanden Hisashi Mizutori (55,349), der henviste Hvideruslands Denis Savenkov (55,112) til tredjepladsen. 'Vildmanden' Japanerne scorede dermed den første dobbelttriumf i mangekampen ved et VM, siden Sovjetunionens Grigorij Misutin og Vitalij Sjerbo satte sig på de fineste pladser i Indianapolis i 1991. Tomita, der på grund af sin 'egenrådige' frisure er kendt som 'vildmanden' blandt officials ved VM, kombinerede enorm fysisk styrke med smidighed og akrobatiske evner, da han blev den første japanske triumfator, siden berømte Shigeru Kasamatsu vandt i 1974. Fejlfrit bensving Den japanske student, der i mandags fejrede sin fødselsdag under mesterskaberne i Australien, begik en mindre fejl undervejs mod guldet, da han trådte lidt ved siden i sin gulvøvelse, men han var fejlfri i bensvinget, og derefter præsenterede han en total opvisning af fysisk overlegenhed fra sine 62 kilo under en pragtøvelse i ringene. Det blev fulgt op af en solid præstation i spring over hest, hvorefter han satte trumf på, da OL-sølvvinderen i barre scorede bedste karakter i disciplinen, før han sluttede flot af i recken. Kinesisk fiasko I Rod Laver Arena gjorde to større grupper af kinesiske fans alt, hvad de kunne for at opmuntre en af forhånds-medaljefavoritterne Ling Fuilang, men efter en ringe præstation i ringene måtte den 22-årige se sig selv glide ned i klassementet for at havne på en afsluttende syvendeplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø