Dansk kvindeboksning står stærkt rustet på den globale scene. Det viste verdensmesterskaberne i Rusland for godt halvanden måned siden med bronzemedaljer til Vinni Skovgaard, Århus Amatør Bokseklub, og Yvonne Bæk Rasmussen, Olympia Odense. Og det har fået Danmark Bokse-Union til at iværksætte et nyt spændende initiativ, som gerne skulle munde ud i en årligt tilbagevendende turnering udelukkende for kvindefightere. Resultater gør indtryk »Vi satser på at afvikle dette arrangement for første gang næste efterår, og derefter er det så meningen, at det skal være et fast indslag i sæsonplanen hvert år i oktober«, siger DaBU's formand Svend Åge Jørgensen. »Det er klart, at de resultater, som vore piger har opnået ude i verden de seneste år, gør indtryk, og med en turnering på hjemmebane skulle vi kunne øge deres muligheder for at begå sig i større sammenhænge. Det er også et projekt, der er blevet særdeles positivt modtaget internationalt, fordi det endnu er småt med den slags konkurrencer for kvinderne«. Årets bokser Vinni Skovgaard er den mest succesrige danske kvindelige udøver blandt amatørerne, og hun er i øjeblikket indehaver af titlen Årets Bokser - en udmærkelse hun opnåede bl.a. på grund af det europamesterskab, hun erhvervede i 2004 i Italien. Hun var ude af stand til at forsvare titlen i år i Tønsberg på grund af en håndskade, men Danmark hentede alligevel EM-medalje i Norge, idet Yvonne Bæk Rasmussen vendte hjem med sølv. »Det er tanken, at den kommende turnering skal have nogenlunde samme omfang som mændenes Copenhagen Box Cup, som vi genopliver efter et års pause her i slutningen af november«, fastslår Svend Åge Jørgensen, der i går drog til Kina som holdleder for Danmarks deltagere ved VM i Mianyang Anders Hugger Nielsen, Olympia Odense, Farman Abdulla, Århus Atlet Klub, og Claus Bertinó Hvidovre. Låg på stridigheder De tre skal i aktion fra på søndag og når lige netop at komme hjem i tide til CBC, der bokses 25., 26. og 27. november i Frydenhøjhallen i Hvidovre. »Det var økonomiske årsager, som fik os til at aflyse CBC sidste år, men nu har vi lagt os fast på, at invitere væsentligt færre nationer, end vi var vant til, da turneringen var på sit højeste. Og vi har da også rundt omkring i Europa kunnet se, at det er den tendens, der gør sig gældende, fordi kun ganske få har råd til at binde an med de helt store stævner«, konstaterer DaBU-formanden. Han glæder sig over, at der omsider er lagt låg på de interne stridigheder, som i en lang periode både kostede megen energi og i høj grad stjal billedet fra de sportslige aktiviteter. Foruden en stor dansk trup på 15 mand får CBC deltagelse af boksere fra Ungarn, Sydafrika, Frankrig, Sverige, Norge og Cypern.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce