Den danske bordtennisspiller Michael Maze viser fremragende form ved den prestigetunge World Cup i belgiske Liège. Lørdag besejrede den danske World Cup-debutant for første gang i karrieren verdensranglistens nummer seks, sydkoreaneren Oh Sang Eun, og dermed er Michael Maze klar til turneringens kvartfinale senere lørdag. Overbevisende spil Det skete efter ganske overbevisende spil og en klar sejr på 4-1 i sæt med cifrene 11-7, 10-12, 14-12, 11-4 og 11-5 over sydkoreaneren, der som Maze vandt bronze ved det seneste VM. »Det var en fantastisk match. Maze spillede det taktisk klogeste spil, jeg endnu har set. Han varierede sin taktik i hele matchen«, roste sportschef Peter Sartz efter kampen. Verdens bedste er med Sejren var ikke mindst imponerende set i lyset af, at kampen samtidig var en regulær vind-eller-forsvind-optræden. Fredag tabte Maze først til verdensmesteren Wang Liqin - ligesom Oh Sang Eun, men siden vandt de begge over Lin Ju fra den Dominikanske Republik. Derfor ville vinderen af lørdagens kamp sætte sig på puljens andenplads og sikre en kvartfinalebillet. World Cuppen har deltagelse af de kontinentale mestre og verdensmestrene samt de bedste fra verdensranglisten. De i alt 16 spillere åbner i fire puljer, hvorfra nummer et og to går til kvartfinalerne. Senere lørdag trækkes lod til kvartfinalerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager