De danske håndboldkvinder slap fra det andet opgør i firenationersturneringen i Paris med en sikker sejr på 29-25 over Tyskland. Der var hårdt brug for dansk oprejsning oven på fredagens øretæve til Norge, og det gik da også noget bedre mod tyskerne lørdag eftermiddag. Men modstanderen, som Danmark møder i den indledende gruppe ved VM i Rusland, var nu heller ikke helt i samme klasse. Både i forsvaret og angrebet fik de danske spillere mere ro til at spille på egen præmisser. Mest scorende danske spillere blev Katrine Fruelund, Jane Wangsøe og Rikke Hørlykke med hver fire mål. Danmark lukkede af Det var dog tyskerne, der kom bedst fra start og bragte sig i front 4-1 efter en dansk start med dårlige afslutninger og store problemer i midterforsvaret. Kun Rikke Hørlykke var effektiv i angrebsspillet og fik scoret tre gange. Desuden udnyttede Karine Fruelund chance fra straffepletten tre gange, men hun brændte også et enkelt forsøg. Jan Pytlick skiftede heftig ud, men godt midtvejs i første halvleg begyndte tingene at falde bedre i hak i begge ender. Især forsvarsmæssigt blev der lukket af, hvilket fik sat gang i det danske kontraspil, som førte til et par scoringer af venstrefløjen Jane Wangsøe, der spillede en fin kamp. I slutfasen kom de danske stregspillere også ind i kampen med scoringer fra både en velspillende Mia Falk og rutinerede Karen Brødsgaard. Stærke keepere Efter pausen tydede det på, at det danske hold ville løbe tyskerne over ende med en hurtig føring på 18-14. Men efter den flyvende start leverede det danske hold en række tekniske fejl, som lod tyskerne komme tilbage og reducere til 19-20. Tyskerne havde dog også en del boldtab, og igen fik et par dansk scoringer på kontra øget den danske føring. I målet havde Louise Bager Nørgaard fra starten af anden halvleg taget over for Karin Mortensen, og begge keepere leverede en række glimrende redninger, som var med til at sikre den danske sejr. Danmark møder Frankrig i den sidste kamp i turneringen søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























