Det ikke altid let at være læge på det danske fodboldlandshold. For en gang imellem er det lægen, der skal tage beslutningen om, hvorvidt en spiller er klar til kamp eller ej. Måske ser træneren gerne spilleren på banen. Måske vil spilleren gerne selv melde sig klar. Men det hjælper bare ikke, hvis lægen kan se, der er fare for spillerens helbred. »Jamen, jeg tager da beslutningen en gang imellem. Men jeg synes nu ikke, det er et stort problem, for ofte er spillerne selv klar over, den er gal, og det gør det hele meget nemmere«, fortæller Mogens Kreutzfeldt. Han har siden 1983 arbejdet for DBU, og i 1989 fik han ansvaret for A-landsholdet, da den tidligere læge Rasmus Bach Andersen døde i forbindelse med en kamp mod Bulgarien. »Jeg har mange møder med Morten (Olsen, red.) i løbet af en landsholdssamling. Vi taler om skadessituationen hos enkelte spillere, ligesom vi laver særlige programmer til de spillere, der har problemer, og som derfor ikke kan deltage i den normale træning i fuldt omfang«, fortæller Kreutzfeldt. Lægen har sammen med fysioterapeut Eskild Bram Chrestensen, massør Allan Poulsen og kiropraktor Johannes Breum et stort behandlingsrum til rådighed i kælderen på Hotel Marina. Her kommer spillerne for at blive behandlet eller drikke en kop kaffe, hvis de har behov for at snakke. »Vi kommer meget tæt på spillerne. Ofte taler vi så meget med dem, at vi hen ad vejen kommer til at kende til deres familieforhold, og hvad der ellers måtte røre sig i deres liv«, siger Kreutzfeldt, der også udskriver medicin eller lægger blokade med indsprøjtninger, hvis det er nødvendigt. »Vi har en klar politik på landsholdet, der går ud på, at vi skal bruge så lidt medicin som overhovedet muligt. Og hvad angår sprøjterne, så er det meget, meget sjældent, at vi benytter os af det. En sprøjte helbreder ikke skaden, og selv om jeg godt ved, at der er nogen lande, hvor man har et mere afslappet forhold til den slags, er vi af den opfattelse, at der ikke må være nogen risiko forbundet med at spille«, fortæller landsholdslægen.