Mens spekulationerne, om at Sören Åkeby skal være ny træner i Malmö FF fra 1. januar de seneste uger er blevet forstærket i Sverige, har Åkeby fået sat bedre skik på AGF-holdet, der hentede syv point i tre superliga-kampe. Men den århusianske glæde var kort. Onsdag aften tabte AGF'erne i Randers i pokalturneringen, og lørdag gik det galt mod AaB i Superligaen. AaB'ere viste tænder Aalborgenserne vendte 0-1 til en 4-2-gevinst i en underholdende dyst, og de viste i anden halvleg, at de hører til i øverste tabelhalvdel AaB-træner Erik Hamrén havde valgt at give debut til Jeppe Curth i startopstillingen. Men angriberen, der er kommet fra Feyenoord, fik det svært. Han lå meget alene fremme, og hjemmeholdet så bedst ud før pausen. AGF bedst i indledningen Med nogle giftige hjørnespark fik AGF satte AaB-defensiven under pres. Den store stopper Jacob Rasmussen, der er kommet til AGF fra FC Nordsjælland og har spillet stærkt over lang tid, var farlig i luften. Jacob Rasmussen fik et forsøg blokeret lige foran AGF-målet, og returbolden sparkede Christer George ind på Thomas Augustinussen på stregen. Gæsterne fik slet ikke spillet til at flyde, bl.a. fordi Martin Ericsson ikke havde megen plads på midtbanen, hvor Navid Dayyani og Jesper Sørensen passede godt på ham. Men på nogle lange indlæg kom der dog to store muligheder til Mattias Lindström, der var god til at løbe ind i feltet, når bolden blev sendt ind fra den modsatte side. Topscorer kunne have lukket kampen Tobias Grahn og Thomas Lindrup var i hopla hos AGF og lavede gode ting med fin teknik og flot løb med bolden, og Grahn og Lindrup spillede bolden frem til Christer George, som kom fri til at sparke 1-0-målet hårdt og fladt i kassen. Morten Rasmussen, superliga-topscoreren, burde have øget AGF-føringen, da han udnyttede sin gode fart i et fremløb uden om målmand Jimmy Nielsen, men afslutningen blev ukoncentreret, så bolden gik over mål. Hurtig udligning Og i stedet for 2-0 blev det så 1-1, da AGF-forsvaret sov og 'glemte' at dække op for et Allan K. Jepsen-indlæg til Martin Ericsson, der med et danseskolebuk kunne heade bolden ned i jorden, hvorfra den sprang i kassen til udligningen. Efter en rodet indledning på anden halvleg, hvor der var meget sparkeri, og tilfældigheder prægede spillet, fik AaB'erne godt fat. De blev modigere, kom tættere på modstanderne og afleverede bedre end AGF'erne. Rasmus Würtz vandt flere og flere nærkampe, den storspillende Martin Ericsson fik plads til at kreere nogle modangreb, og AaB fik flere folk med frem til afslutningerne. Tobiasen som målscorer AGF'erne slækkede på koncentration og opdækning, og det udnyttede Ole Tobiasen til at heade AaB foran 2-1 med et hovedstød i en situation, hvor Thomas Augustinussen sparkede bolden ind foran efter et hjørnespark fra Artim Sakiri. Så faldt AGF'erne sammen, og AaB'erne fik vinger. Martin Ericsson gjorde, hvad der passede ham. Han sendte indskiftede Simon Bræmer af sted til 3-1-målet, og svenskeren sagde værsgo til Thomas Augustinussen med et kort skudoplæg, som blev omsat til 4-1 med et flot skud. Morten Rasmussen reducerede med sit ottende sæsonmål til slutresultatet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























