Hvis dansk fodbold var et cykelløb, ville iagttagere kunne hævde, at en lille gruppe på to hold inden weekendens runde var gået i udbrud. For med bare otte runder spillet havde FC København og Brøndby allerede skabt et hul ned til forfølgerne, så der inden søndagens kampe var tre point mellem de to førerhold i FC Københavns favør og yderligere fem point fra Brøndby på andenpladsen til Viborg på tredjepladsen. FCK fik overbevisende sejr Men på 9. spilledag - eller etape om man vil - af de 33 blev frontgruppen reduceret fra to til et hold. For efter en overbevisende sejr på 3-1 over FC Midtjylland er FC København seks point foran Brøndby, og det er med muligheden for at øge forspringet yderligere, når de to hold mødes på onsdag. Brøndbys nederlag til Viborg var en kendsgerning, allerede inden FC København gik på banen i Parken til den seneste af superligakampene, og måske var det årsagen til, at der var fyret godt og grundigt op under både fans og spillere, for sammen leverede de en fantastisk aften på nationalarenaen. Allerede efter to minutter blev det 1-0 på et super mål af brasilianske Álvaro Santos. Det var nu ikke kun hans fortjeneste at scoringen var fremragende, for det startede med et millimeter præcist skift fra Thomas Røll til Elrio van Heerden, der spillede den fladt ind i feltet til Santos, der rykkede fri af sin oppasser og sparkede bolden sikkert ind bag Anders Rasmussen. Scorede med hælen 1-0 og festen var i gang med Álvaro Santos som dirigent, Elrio van Heerden som den selvtillidsfyldte solist og resten af FCK-holdet, som en svingende rytmegruppe, der bare ramte tonerne på den helt rigtige måde. Det blev 2-0, da Santos smart brugte hælen til at dirigere et skud fra Silberbauer over i det lange hjørne. Og det blev 3-0, da Peter Møller brugte en kvart bane på at spurte fra Kristian Bak Nielsen og sende van Heerdens superstikning ind bag keeper Rasmussen. Og så kunne det i øvrigt være blevet til fire, fem, seks og syv uden nogen kunne have rynket på næsen af det, for der var kun et hold på banen i de første 45 minutter. Nuvel, det var på en billig baggrund for FC Midtjylland var helt væk. Måske sad kampen mod Moskva fra i torsdags i benene - et faktum er det i hvert fald, at der var tale om 11 sortklædte spillere, der lignede nogen, som hellere ville have set søndagsfilm fra sofaen hjemme på Heden frem for at spille fodbold i Parken. Mange chancer I 2. halvleg nåede FC København aldrig det niveau, holdet havde de første 45 minutter. Ikke fordi FC Midtjylland blev meget bedre - hjemmeholdet kunne bare ikke holde kadencen. Det siger dog alt om styrkeforholdet, at selv på halvkraft var FC København overlegne i alle spillets faser. Midtjyderne havde ganske enkelt intet at komme med, og derfor var der fortsat masser af chancer til FC København. Ikke mindst Álvaro Santos burde have scoret mere - ja, faktisk kan man med konstatere, at FCK's brasilianer kunne have været langt foran på topscorerlisten, hvis han havde sparket alle eller bare nogen af sine chancer i mål. Uha, han havde mange - rigtig mange. Men det gjorde han ikke - og i stedet kunne David Nielsen pynte lidt på resultatet, så FCK's opvisning i Parken endte med en sejr på 3-1. Og dermed har FC København sat en tyk streg under, at de er klar til braget mod mestrene på Brøndby Stadion onsdag aften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Nu er kun Lars Boje tilbage i folketingsgruppen: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav i psykiatrien
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























